Gaver til dreng

Vi er kommet med nedenstående gaveidéer til drenge i alderen 2 - 17 år, så brug gerne filterfunktionen til at give en mere specifik alder, så du kun bliver præsenteret for relevante gaveidéer. 

Skal du give for eksempel din nevø en fødselsdagsgave, eller måske en julegave? Det kan være svært, at finde en god gave til en dreng, så vi har samlet forskellige gaveideer, som kan være en god gave til en lille dreng. Hvis drengen du leder efter en gave til er under 2 år, så se siden til baby





Side 1 af 18

 
Gaver til dreng

Forårets komme betyder ikke kun, at overskuddet for de fleste bliver større, dagene længere og solskinstimerne flere. Det betyder også, at mange af årets store mærkedage så småt kryber frem fra deres vinterhi. En af de første sæsoner, der venter lige rundt om hjørnet, er årets konfirmationssæson. Men selvom de fleste efter en lang vinter venter i spænding på årets højtider, mærkedage og fejringer - kan gaveræset hurtigt udvikle sig til lidt af en jungle. Er du derfor også én af dem, der for længst er løbet tør for gaveidéer, kan du med fordel læse med her for at få inspiration til konfirmationens drengegave.

 

 Forstå din teenager

Om end det kun er få år eller flere årtier siden, du selv stod på kirkegulvet som konfirmand, kan det hurtigt føles som en vanskelig udfordring at tage stilling til de unge mennesker i dag. Også netop dét at finde den rette gave kan virke som en helt uoverskuelig præstation. Du begynder måske allerede at føle, hvordan uret tikker og dagen for drengens konfirmation snart står for døren. De svedige håndflader begynder måske endda at kunne mærkes - for tænk engang, hvis du i form af din gave skulle stå blottet fremme dér på gavebordet og have ramt fuldstændig forkert. Gud, hvor er det dog også bare længe siden, du selv stod i konfirmandens situation!
Men alt dette ubehag kan du let undgå, når bare du har forstået din teenagedreng og fået lidt gen- eller nyerhvervet viden omkring, hvad der interesserer ham. Her kommer derfor lidt forskellig nyttig viden, der forhåbentlig kan hjælpe dig med at komme den perfekte gave nærmere.


 En ung fyr der sidder i en lænestol, med sin computer på skødet


 Den traditionelle bekræftelse

Selve ordet “konfirmation” kommer af det latinske confirmatio, som betyder bekræftelse. Det kirkelige ritual lader nemlig den unge konfirmand komme Gud nærmere endnu en gang efter sin dåb. I gamle dage var der ikke noget valg om, hvorvidt man ville konfirmeres eller ej. Konfirmationen var faktisk et lovpligtigt og forventeligt ritual af næsten alle landets borgere. Selve konfirmationsdagen var også en skelsættende begivenhed, som man skulle gøre sig fortjent til og bestå ved præsten. Når dette var på plads og konfirmationen dermed både over- og bestået, fik de unge konfirmander nye rettigheder, muligheder og pligter. Eksempelvis blev det først efter en konfirmation muligt at blive gift, være fadder og vidne. At vælge konfirmationen fra kunne endda ende med en plettet straffeattest for de unge, der ikke var konfirmerede inden de blev 19 år gamle.

I dag forholder tingene sig helt anderledes. Det er dog stadig tydeligt at se, at konfirmationsritualet fylder en del for mange danskere. Det er i dag omkring 70% af de unge, typisk syvende- eller ottendeklasses elever, der vælger at lade sig konfirmere og dermed bekræfte, at man stadigvæk ønsker at tilhøre kirken.  

 

 

En ung fyr i hættetrøje, der står og kigger udover en oplyst by, om natten

Det moderne kompromis

Som nævnt er det i dag omkring syv ud af ti unge, der vælger konfirmationen til. Selvom et klart flertal stadig vælger at bekræfte deres tro på traditionel vis, er der alligevel mange, der går en anden vej. I dag er det selvfølgelig heller ikke som i gamle dage strafbart at takke nej til konfirmationen og mange vælger derfor frit, om de har lyst til at gennemføre ritualet eller ej.

Der kan være mange årsager til, at man vælger konfirmationen fra. I stigende grad vælger de unge, der ikke helt ved, hvad de tror på indenfor religion - og om de overhovedet tror på noget - at gennemgå en borgerlig konfirmation. Dét, som typisk er kendt som nonfirmation. For disse unge er der derfor tale om et kompromis i form af at vælge det kirkelige aspekt fra traditionen, men samtidig bibeholde muligheden for at kunne have en festlig dag med sine kære. Selvom de to typer af fejringer adskiller sig på mange punkter, har de dog også en grundlæggende fællesnævner. Både non- og konfirmationen slår nemlig fast, at den unge teenager indtræder i overgangen fra barn til voksen. Derfor er der også stor chance for, at du kan komme ud for gavestress i forbindelse med en forestående nonfirmation.


En buffet af gaveidéer til drenge

Det er ikke for sjov, at mange søger hjælp, når det kommer til gaveinspiration. Det er også langt fra alle de unge konfirmander, der gør dig den tjeneste at skrive en velovervejet ønskeliste, som du bare direkte kan følge.

Selvom internettet på sin vis gør det let og tilgængeligt at få idéer til sine gaveindkøb, så kan de uendelige muligheder også være overvældende. I værste fald kan det sågar føre til mange spildte timer brugt på søgninger i de aller fjerneste afkroge af internettet.

Men at finde den rette gave til enhver lejlighed behøver slet ikke være så skræmmende. På find-gaven.dk kan du specifisere hvilken anledning, du søger din gave til. Dermed er du allerede ét skridt nærmere og undgår at skulle browse igennem flere hundrede søgninger efter gaver, der ikke har nogen relevans for din teenagekonfirmand. Udover det, kan du også indtaste mere præcise kriterier for din modtager og justere prisniveauet for den eftersøgte gave. Det betyder, at du både som SU-studerende, lønmodtager og pensionist kan få de forskellige gaveidéer frem, der passer til netop din indkomst. Dermed sagt kan du altså på find-gaven.dk være sikker på at spore dig ind på både de perfekte, sjove, kvalitetssikrede og personlige drengegaver til konfirmationen, også uden at skulle gå på priskompromis.

 

Den personlige gave til en dreng

Konfirmationen sker kun én gang i livet. Hvorfor ikke give en personlig gave, som den unge konfirmand vil mindes i mange år frem?

En personlig gave vil med stor sikkerhed blive husket i mange år frem og kan være med til at gøre konfirmationen endnu mere unik. Den personlige gave kan også være til minde om dit og konfirmandens forhold eller fælles oplevelser. Det kan være i form af en ganske budgetvenlige gave, men at punge lidt ekstra ud for den unge konfirmand er selvfølgelig også en mulighed. I den prisvenlige klasse kan du eksempelvis give et billede, som kan hænges op og være til minde om konfirmationstiden. Det kunne være en plakat med motiv af noget, den unge konfirmand dyrker i sin fritid eller en citatplakat, der henvender sig til konfirmanden.

Skal det være i et lidt højere prisniveau kan du sørge for at konfirmanden har særlige lejligheder at se frem til, også efter den spændende konfirmationstid er forbi. En god gave i sådan et tilfælde kunne være en oplevelse, som både han eller I sammen kan få glæde af. Det kan være en lækker middag eller noget mere aktivt og sportsligt som svæveflyvning eller koncertbilletter - kun fantasien sætter grænser!

Du kan også være med til at sørge for, at fremtidens store begivenheder bliver veldokumenterede. Derfor kan du købe et godt kamera til konfirmanden, så der ikke er nogen undskyldninger for at få foreviget livets oplevelser. Det personlige udtryk kan du også sikre dig mere konkret ved at købe et armbåndsur af god kvalitet. Sådan ét kan den unge konfirmand bære i mange år. Det mere voksne udtryk i et armbåndsur passer også godt til konfirmationens symbolske værdi: overgangen fra barn til voksen.

 

Tre gaver pakket ind i hvidt papir med en rød sløjfe omkring

 
Den sjove gave til en dreng

De fleste unge drenge lader sig ofte underholde af elektroniske gadgets. Hvis du tænker, at konfirmanddrengen skal udfordres til nye aktiviteter, men ikke vil gå alt for langt fra hans komfortzone, kan du introducere ham for et par virtual reality briller. Et sådant par vil helt sikkert tilføje et ekstra kick til den unge drengs gamingverden. Hvis det alligevel skulle være for risikabelt, kan du i stedet give ham en oplevelse indenfor et virtual reality center og dermed en introduktion og smagsprøve på den populære teknologi.

Du kan også give et mobilt stereoanlæg, så konfirmanden nemt kan tage sin musik med sig overalt. Dermed kan du også være sikker på at give forældrene et lille stik til konfirmationen og sørge for, at deres i forvejen turbulente teenagehjem aldrig bliver alt for stille.

Mangler du bare en lille bonusgave, er der mange sjove muligheder for at pifte gavens udtryk op. Selv hvis konfirmanden bare skal modtage penge, kan du tilføje en sparebøsse, så alle dagens penge bliver samlet sikkert på ét sted.  

 

En ung fyr der hopper ude i en skov, med træer og græs i baggrunden

Gaven til den aktive dreng

Hvis konfirmanden en aktiv sjæl, kan du med fordel købe udstyr til hans sportslige udskejelser. Det kunne være passende sportstøj eller gode træningssko der sikrer, at den unge herre altid er velklædt og sikret det rette fodtøj til sin træning. En anden mulighed kunne også være at give ham træningsværktøjer, der kan udvide muligheden for at klø på med hjemmetræningen og træne muskler.

Skal det være en smule anderledes eller kender du måske bare ikke drengens skostørrelse, kan du i stedet også være med til at gøre, at konfirmandens træningshistorik bliver foreviget. Det kan du gøre ved at give et sportskamera, som kan bruges til både træningsaktiviteter og på både de større eller mindre rejser. De smarte sportskameraer er samtidigt aktuelle for alle sportsgrene og kan typisk bruges både til lands og til vands. Derfor kan du være sikker på, at din konfirmand nok skal finde en lejlighed til at få kameraet brugt. Er konfirmanden glad for at holde styr på sin træning, kan et sportsur også være med til at give et hurtigt overblik over tid, forbrænding, puls og meget mere.

Hvad end du skulle vælge til konfirmanden, kan du her på find-gaven.dk være helt sikker på at finde inspiration til den bedste gave.