Mest populære gaver


 

Gaveideer til særlige lejligheder

Gode gaveideer er ikke noget, der vælter ud af ærmet på de fleste. Der er så ufattelig mange lejligheder i løbet af et år, hvor man giver gaver til familie og venner fra nær og fjern. Det kan dog være svært at finde på den originale gave, som både er nem og hurtig at fremskaffe.

Det er helt specielt, når du skal købe gaver til særlige lejligheder som bryllup, dåb, konfirmation, jubilæum og lignende. Gaver til en af de mange særlige lejligheder skal være noget, som modtageren vil værdsætte og huske – ikke kun i øjeblikket, men også i fremtiden. Det kan være svært at finde på den helt unikke gave, som er personlig for både modtager og giver. Personlige gaver kræver mange overvejelser, men det er helt sikkert dine mange spekulationer værd. Vi giver dig gode råd til unikke gaver.

 

En unik bryllupsgave

I sommermånederne er flagene oftere end andre måneder hejst ved de danske kirker. Sommeren er den årstid, hvor flest danskere bliver gift og holder bryllup. Her skal du som ven, bekendt eller familie måske begave et kommende brudepar med unikke gaver. Bryllupsfestens størrelse varierer meget i omfang og alt afhængig deraf, kan du med fordel tjekke med eventuel gavekoordinator eller ønskeseddel, før du giver dig i kast med at søge inspiration til en unik bryllupsgave.

Det kan være ganske svært at finde på en unik bryllupsgave til brudeparret, men det handler om at tænke ud af boksen. Der er ikke nogen, der synes, det er meget værd at have fire af den samme vase stående derhjemme, eller tre forskellige slags bestiksæt i køkkenskuffen, når man alligevel kun får brugt det ene, hvis man er heldig; to af sættene. Boligting er en af de nemmere ting at gå til, men hvis brudeparret allerede har et yderst veletableret hjem med alle tænkelige ting indenfor bolig, er du nødt til at ty til andre gaveideer, for at kunne bringe en unik bryllupsgave til den store dag. En helt unik bryllupsgave er måske den personlige gave. Du kan derfor prøve at kaste dig ud i den udfordring.  

 

En brudgom der holder to glas med champagne

 

Personlige gaver til brudeparret

En personlig og unik bryllupsgave, hvordan finder jeg lige det? Personlige gaver er helt sikkert en sikker vinder hos brudeparret, derfor bør du give dig i kast med den udfordring, det kan være. Billeder siger mere end 1000 ord. Derfor kan du med fordel forsøge at finde en gave, hvori billeder af brudeparret er en integreret del. Den helt klassiske gave er en kalender, der er skræddersyet til brudeparret. Denne kan du få specialfremstillet i flere fysiske butikker, men er tiden knap, kan det også gøres på forskellige hjemmesider. En sammensætning af billeder af brudeparret vil helt sikkert bringe minder frem hos bruden og brudgommen. Billederne kan være alt fra parbilleder til familiebilleder eller fra oplevelser, I har haft sammen. Hvis brudeparret ikke er tilhængere af en fysisk kalender, findes der også andre alternativer til en unik bryllupsgave. Du kan få fremkaldt et billede af brudeparret og sætte det i en fin billedramme – måske med en indgraveret tekst af brudeparrets navne, bryllupsdagen eller datoen for den første gang i mødte hinanden. Det kunne også være et kort citat, der er af stor betydning for brudeparret.

Hvis du ikke selv kan komme på den kreative ide, kan du vælge at involvere alle gæsterne i en unik bryllupsgave - en personlig gave der giver brudeparret et minde for livstid om deres bryllupsdag. Hvis du medbringer et hvidt lærred, kan du og de øvrige gæster være med til at sætte kulør på bryllupsdagen. Gæsterne kan hver især male en lille tegning eller skrive en hilsen til brudeparret. Derved kan brudeparret mindes deres bryllupsdag og alle de søde gæster, der var med til at fejre deres dag, ved at læse de mange små hilsner. Hvis du vil gøre det mere spændende for brudeparret, kan hver gæst skrive en hilsen på et stykke papir, der herefter kommes i en æske. Æsken må brudeparret først åbne, når de har ét års bryllupsdag. Gør æsken personlig ved at lægge en flaske vin og en æske chokolade deri samt pynt den med fine blomster.

 

 

 

Fine gamle sko til en baby, som man kan give i dåbsgave

Unikke gaver til barnedåben

Hvis ikke flagene er fremme ved kirkerne om lørdagen, så er de det måske om søndagen. Et nyt skud på stammen betyder et liv fuld af spændende og særlige begivenheder, der med garanti giver anledningen til fejring. Den første og en af de helt store begivenheder er barnedåben.

Du er inviteret til en barnedåb og har derfor naturligvis brug for en gave, du kan overbringe. Uanset om du er en bedsteforælder, gudmor, gudfar, fadder eller ven af familien, så er en ting sikkert. Presset på at finde en dåbsgave er ualmindelig stort, for hvad skal du dog give i dåbsgave til den nye verdensborger?

At skulle give en dåbsgave er ikke altid nemt, for hvad giver man et barn, der alligevel ikke selv har ønske sig det, og som ikke forstår, hvad der foregår. Når du leder efter en unik dåbsgave, kan du med fordel gøre dig overvejelser omkring, hvorvidt det skal være en sjov, praktisk eller personlige gave – eller måske en kombination af alle tre muligheder. Der er næsten ligeså mange forskellige holdninger til dåbsgaver, som der er mennesker. Der er mange klassikere og forslag til, hvad dåbsgaven bør være. Vi har fundet nogle forskellige forslag frem, som helt sikkert vil være et hit for både forældrene og dåbsbarnet.

 

En personlig gave kan være både praktisk og sjov

Praktiske gaver kan være alt lige fra en hagesmæk, bodystocking, badehåndklæde til sengetøj og sutter. Måske du synes, at det vil være lidt for kedeligt at komme med den praktiske gave, men faktisk kan du gøre den både sjov og personlig. Det er ganske let. Du kan for eksempel få en sut, der ligner et overskæg, eller en hagesmæk der ligner en butterfly. Gaven kan gøres til en personlig og unik dåbsgave ved at pryde den med dåbsbarnets navn, fødselsdag eller dåbsdato.

Hvis du hellere vil give en gave, som du mener er mere rettet til barnet end forældrene, så kan du ty til de sjovere gaver. Legetøj, søde og bløde bamser, som er nemme at putte med og holde fast i for den lille, kan også prydes med navn, så det bliver en personlig og unik gave. I dagens Danmark er der i høj grad kommet fokus på barnets udvikling. Derfor kan du også finde motorikudviklende legetøj blandt de mange søde gaver og skøre påfund.

 

Tidsløse gaver til dåben

Når du giver dåbsbarnet en gave, kan det virke en smule meningsløst, i og med at barnet ikke selv er bevidst om det. Desuden er en bamse, et håndklæde eller en hagesmæk kun spændende og anvendelig i en bestemt periode i barnets liv. Hvis du derimod ønsker at forære en personlig gave, som barnet også senere i livet vil sætte pris på, så kan du med fordel vælge en tidløs gave.

Til barnedåben er der i mange familier tradition for at give smykker og andre tidsløse ting til barnet, som det kan gemme og mindes resten af livet.

Der er tradition for, at man giver smykker og andre tidløse ting til barnedåben, som barnet vil beholde resten af livet. Dermed ikke sagt at det er nemt at finde en tidløs gave. Det kan være mindst lige så svært som at finde den bløde puttebamse.

Et enkelt og fint smykke i form af en halskæde eller et armbånd kan gøres personlige med et lille hjertevedhæng, hvori navnet, fødselsdag eller dåbsdato er indgraveret. Hvis man ikke er tilhænger af et smykke, kan det erstattes med barnets første kop, som også kan indgraveres med navn og dato. En tredje mulighed er et gavesæt med en lille, fin og tidløs dåse i sølv til barnets første krølle og første tabte mælketand. Du kan også hjælpe barnets opsparing på vej ved at købe en unik dåbsgave i form af en sparegris med barnets navn på. Der findes et hav af forskellige og fine sparegrise eller sparebøsser. Sparegrisen er en god gaveidé til barnedåb, da den kan lære børn at spare op, når han eller hun bliver ældre. Ved at indgravere barnets navn i sparebøssen giver du en unik gave, og samtidig er der ikke er nogen tvivl om, hvem sparebøssen tilhører, hvis der er flere børn i familien.

Mulighederne for at give unikke gaver er ufattelig mange, og det er kun din fantasi, der sætter grænser. En ting er dog sikkert. En barnedåb eller navngivningsfest er en helt særlig begivenhed, hvor dåbsbarnet fortjener en utraditionel dåbsgave, der har et personligt præg over sig.

 

En halskæde med et guldhjerte i, som ligger på et bord

 

Gode gaver til ham, der har alt

Åhh, hvor er det dog svært at finde på en unik gave, til manden der har alt. Hvad skal man dog købe, til manden der har alt? Du kender med garanti typen: manden der aldrig ønsker sig noget, fordi han ifølge sig selv allerede har alt. Men giv dig selv den udfordring at finde noget, som han ikke allerede har, og som han mangler, men har glemt alt om. Du udfordrer både ham og ikke mindst dig selv, din kreativitet og fantasi.

Uanset om han er en rejselystne, feinschmeckeren, sportsentusiasten, festaben eller sofakartoffelen, som foretrækker at have en hjemmeaften, så kan vi helt sikker hjælpe dig med at finde den perfekte gave. Mændene bliver som oftest forkælet med en gave i forbindelse med en helt særlig lejlighed eller anledning i deres liv. Det kan være, fordi han har fået nyt job, har fødselsdag, fordi I skal giftes eller bare fordi, han er helt fantastisk og fortjener en god gave. Uanset hvad anledningen er, så kan vi hjælpe dig med at finde den perfekte gave til den særlige begivenhed i hans liv – en gave der kan få ham til at smile over hele femøren, og som han altid vil huske dig for.

 


Lækre bøffer der bliver stegt på en grill

Unikke gaver skaber minder

Uanset om det er til din far eller din kæreste, så er det til en mand, som du har et helt særligt bånd til. Derfor skal du også give en unik gave, der er er den helt perfekte gave til anledningen. Du kan forkæle ham med et lækkert indgraveret grillsæt til hans grill eller noget lækkert udstyr til bilen. Unikke gaver til din kæreste, far eller anden mand i dit liv, behøver ikke nødvendigvis at være store og dyre gaver, der tømmer hele din sparegris. En unik gave kan sagtens være en sjov gave, som muligvis ikke er den mest praktiske i verden, men som helt sikkert giver ham et godt grin, hver gang han tager gaven i brug eller mindes den.

Du kan også vælge kombinationen af en sjov og praktisk gave. Denne er næsten altid et hit hos modtageren. Det kan være noget så simpelt, som at hverdagstingene får et sjovt twist. Er han den rejselystne type, så find en gave, der passer lige præcis til hans interesser, temperament og humør. En god oplevelse skaber minder, som I sammen kan huske tilbage på resten af jeres liv.

 

Undgå klassikerne

Blomster, chokolade, strømper, vin, slips, weekendture, oplevelser og biografture. Listen af uoriginale gaver er uendeligt lang, og du kan meget nemt falde i fælden og vælge den stensikre vej, når du skal overraske en af dine nærmeste ved en særlig lejlighed.

Uanset hvem du overrasker med en af de mange ovenstående klassikere, så vil vedkommende helt sikkert blive glad og overrasket. Men det vil da være lidt sjovere at finde på en kreativ og original gave til ham eller hende, du skal overraske. Hvad end vedkommende elsker at bruge uanede mængder af tid i køkkenet, altid står i baren og blander drinks, når der er fest, eller bare sætter pris på flot udsmykning i hjemmet, så slip fantasien løs, og pak alle de kritiske tanker væk. Så skal du nok komme på den helt rette gaveide.

 

Den personlige gave er en ren vinder

Den personlige gave er en stensikker vinder hver eneste gang. Det gælder uanset om det er en gave til ham eller en gave til hende. Der findes mange personlige og unikke gaver, og disse kan inddeles i tre kategorier. En ting har de alle til fælles. De tager kegler.

  • Den første personlige gave er den, som personen ikke vidste at han eller hun manglede. Derfor er den helt naturligt heller ikke kommet på ønskesedlen. Men vedkommende bliver rigtig glad for gaven alligevel.
  • Den anden kategori er oplevelsesgaver. Det kan være en fordel at give noget, som har betydning for jer begge to. At give noget som I kan lave sammen, vil skabe livslange minder.
  • Den sidste kategori og personlige gave, du kan give er en mindegave. Det kan være noget, som I har oplevet sammen, som du omdanner til en gave. Det kunne for eksempel være en collage med billeder eller bare et enkelt billeder af en oplevelse, som I sammen har haft.

 Et bord fyldt med gamle fotografier

 

Gode råd til den perfekte overraskelse

Hvis du synes, det er en helt umulig opgave at finde en unik gave, så kan du med fordel gøre dig selv den tjeneste at gøre dit forarbejde grundigt. Hvad enten du gerne vil overraske din kæreste, din far eller bedstefar, din moster eller onkel, din kollega eller din veninde med en unik gave, er det altid en god idé først at afdække modtagerens præferencer. Det kan være en god ide, at du sætter dig ned med en pen og et stykke papir og skriver stikord ned, som beskriver modtagerens personlighed, job og fritidsinteresser. På den måde skaber du et fantastisk udgangspunkt for at forære noget spændende og en unik gave.