Med fotogaver har du et uendeligt antal muligheder. Du kan give dem til forskellige personer til forskellige anledninger. I dag kan virksomheder tilmed tilbyde fotogaver i rigtig høj kvalitet, og du kan vælge mellem et hav af forskellige typer af print. Der findes et stort udvalg af både tekstilprint, print på diverse produkter, fotobøger og print på forskellige typer af papir. Personlige fotogaver kan være med til at skabe et minde for livet, da de giver muligheden for at lave en gave med dit eget præg til en, du holder af. Du kan altså lave eller bestille en personlig fotogave i topkvalitet og superflot tryk, som er den helt perfekt gave og ikke blot magen til alle andres. Ganske enkelt en unik gave for livet.
Fotogaver til mors dag og fars dag
I anledningen af mors dag og fars dag er det oplagt at give dine forældre en fotogave med dine egne billeder. Er din far grillmesteren i huset, kan du give ham et forklæde med et foto af hans børn på. Tilbringer han meget tid foran computeren, er en musemåtte med eget print måske bedre. Eller hvis han er ryger, kan en lighter med eget foto være ideelt. En nøglering kan også være nyttig, hvis han ofte glemmer sine nøgler, eller du bare gerne vil give en fotogave, som han kigger på og kan bruge hver dag.
Billedegaver til din far kan naturligvis tilrettes, så de også passer til din mor. Det kan også være, din mor ikke kan undvære sin morgenkaffe, så er et kaffekrus måske den perfekte gave til hende, eller hvis hun hænger alle de vigtige papirer og noter på køleskabet, kan du lave personlige køleskabsmagneter til hende med eget design. Du kan også få dit eget billede på diverse hverdagsgenstande, såsom en pung eller cover til mobilen, så du får helt unikke produkter, som kan anvendes hver dag.
Kreative gaver med eget foto til de mindste
Har du børn er der helt sikkert også mange muligheder for fotogaver. Du kan give et forklæde magen til fars, men blot til børnene, så de har matchende forklæder. Har du flere børn, kan du også lave forskellige fotoprints på forklæderne, så man kan kende forskel på, hvis der er hvis. Det samme gælder eksempelvis madkasser, så man tydeligt kan skelne imellem dem.
Du kan også lave flotte fotogaver, som kan bruges som underholdning og læring for børnene. Med et puslespil med eget foto kan både børn og voksne lave hjernegymnastik alene eller i fællesskab. Der er også mulighed for at lave spillekort, som hele familien kan få meget sjov ud af, hvor alle familiens medlemmer får sit eget tal eller kulør. Du kan ligeledes lave din egen udgave af “Hvem er hvem” eller vendespil med billeder af familie og venner, så barnet lærer at sætte ansigtet på de forskellige personer og skelne imellem dem. På den måde kan du gøre læring til en leg.
Giv en fotogave i julegave
Til jul kan fotogaver også være rigtig gavnlige. Du kan lave nogle flotte julekort til at sende rundt til familien eller måske dine egne til-og-fra mærker til julegaverne. Der er også mulighed for at lave en rigtig fin snekugle eller julekugle, som jo passer perfekt som pynt til denne højtid.
Du har også mulighed for at printe dit eget foto ud på papir i rigtig god kvalitet, så du kan sætte det i ramme og give til en, du holder af. En årskalender med et nyt billede for hver måned vil også være en rigtig god julegave lige op til årsskiftet.
En personlig og sjov gave til fødselsdage
Til fødselsdage må man gerne give en lidt sjov gave. Det kan være en t-shirt med et billede af dit eget ansigt eller måske et ur, hvor viserne forestiller små miniatureudgaver af dig. Du kan også give en rigtig sjov dørmåtte med din vens ansigt på, så man skal tørre skoene af i hans eller hendes ansigt. Puder eller vaser med dit eget ansigt på kan også være sjove at give, så du altid er en del af modtagerens hjem og indretning.
Graviditet og fotogaver med den lille ny
Er du gravid og skal offentlige den glædelige nyhed, kan du designe dine helt egne t-shirt. De kan for eksempel prydes med et scanningsbillede af baby og teksten “Du skal være morfar”. Du kan også lave t-shirts, når baby er født til en moster, onkel eller anden person, som barnet har et særligt godt forhold til. For eksempel kan babys t-shirt eller body have et billede af baby og moster, samt teksten “Min moster er den sejeste i verden”, imens moster får en lignende t-shirt, men hvor teksten i stedet siger “Jeg er den seje moster”.
En kalender med 12 billeder af baby er også en fotogave, som særligt mange i den nære familie vil blive rigtig glade for. Hvis man samtidig kan tilpasse billederne, så de giver mening i forhold til årstiden, vil det lige sætte prikken over i’et. Til december har baby måske en nissehue på, imens den i juli bærer solhat eller solbriller. Selvfølgelig kan du også få printet store flotte billeder af baby og sætte i ramme. Det vil særligt den ældre generation, som måske ikke har en mobil eller Facebook sætte pris på, så barnebarnet eller oldebarnet stadig kan vises frem.
Fotogaver til en festlig anledning
Står du og skal holde stor fest, kan du bestille små kreative fotogaver til gæsterne, som en del af bordpynten. Gaverne kan de gemme og tage med hjem, når festen er slut og på den måde mindes den festlige begivenhed. Du kan eksempelvis bestille bestikkurverter med et billede af brudeparret eller barnet, der skal døbes, ligesom du kan lave dine egne dækkeservietter til bordet med billeder af festens hovedperson og dagens menu. Du kan tilslut også lave en lille goodiebag med fotoprint, samt små produkter med fotos. Det kan blandt andet være en flaske vand, hvor plastetiketten er et billede, du selv har valgt eller bolcher i papir, du selv har designet.