Oplevelser i luften

Det kan være svært at finde den helt rigtige gaveidé, så hvorfor ikke give en oplevelse?

Vi har samlet forskellige oplevelser, som foregår i luften. Så er gavens modtager vild med adrenalin kicks, så giv ham eller hende en oplevelse i luften.





Side 1 af 2

Oplevelser i luften

Som barn gik du måske rundt og kiggede betaget op mod himlen, hvor du kunne se de små sorte prikker, der fløj rundt under skyerne. Du har måske altid været misundelig på fuglenes evne til at flyve frit omkring? Det er ikke fordi, at du ikke har været oppe i luften før. Du har sandsynligvis prøvet at flyve med charterfly, men det er måske ikke lige den følelse, du eftersøger. Du søger måske en anden form for frihed, mens du befinder dig højt over jorden? Det er med garanti en følelse, som du ikke er alene om at have. Her på siden får du idéer til, hvilke oplevelser du selv kan få i luften – eller give i gave til en person du holder af.

Få det vildeste adrenalinsus ved at skydive

Det kan være svært at finde den perfekte gave til en person, som bare har det hele. Det kan være, at du i øjeblikket har dette problem? Er det tilfældet, kan du forsøge at tænke lidt ud af den traditionelle og firkantede boks. 

Hvis du selv er fascineret af at flyve, kan du give en af dine kære en oplevelse i luften, som kan give dem en fornemmelse af, hvorfor du er så betaget af at befinde dig i højt over jordens faste grund. Du kan eksempelvis give dem et gavekort til et skydive eller tandemspring.

Skydiving og tandemspring er efterhånden blevet ekstremt populært herhjemme, hvor der i løbet af de senere år er kommet flere dropzones rundtomkring i landet. Det er en oplevelse for en rigtig adrenalinjunkie, da hele kroppen bliver pumpet med adrenalin, hvilket vil give dig et kick, du sent vil glemme. Derudover får du muligheden for at se verden oppefra, mens du med høj hastighed suser ned gennem luftlagene, inden du til sidst kan nyde omgivelserne, når faldskærmen er slået ud. Når du først har prøvet denne oplevelse én gang, er der en risiko for, at du har lyst til at gøre det igen og igen.

 

Se Danmark fra oven med en helikoptertur

Der er mange andre måder, hvorpå du kan opleve Danmark fra oven. Det kan godt være, at du ikke selv svæver i luften, men hvis du eksempelvis vælger en helikoptertur, får du også en anderledes oplevelse i luften, som skiller sig klart ud fra den normale flyvetur i et charterfly.

Det er en ganske speciel oplevelse at flyve med helikopter, da en helikopter kan manøvrere på sin helt egen måde. Der findes mange forskellige helikopterture i Danmark, hvor du blandt andet kan få en privat og guidet tur over din hjemby. Du kan blandt andet finde helikopterture, som foregår over København, Aarhus eller Aalborg.

Det kan være en stor oplevelse at se sin hjemby fra oven, hvorfor et gavekort til en helikoptertur uden tvivl vil blive modtaget med glæde.


Oplev idyllen mens du cruiser gennem luften i et svævefly

Du kan yderligere invitere en person, du holder af, på en fascinerende tur i et svævefly. I et svævefly får I muligheden for at kombinere flyvning med frihed, mens I nærmest cruiser gennem luften – helt uden motorkraft. I et svævefly får I både adrenalinkicket, når I udfordrer tyngdekraften, men I får samtidig muligheden for at opleve en helt specielt idyl, når I lydløst svæver hen over den danske natur. Selvom det blot er naturens kræfter, som holder svæveflyet i luften, er det en ganske sikker måde at flyve på. Uheld med svævefly er meget sjældne, hvorfor der kun er gode grunde til at læne sig tilbage og nyde de smukke og naturrige omgivelser, som Danmark har at byde på.

Et gavekort til en tur i et svævefly vil uden tvivl være en fremragende gaveidé, som skaber minder for livet.